Der er ingen risiko ved at bruge kreditkort til at betale din flyrejse via vores hjemmeside – det er lige så sikkert som at reservere pr. telefon. Mange millioner rejser er blevet bestilt online hos easyJet – uden problemer.
Vi har opstillet en række sikkerhedstrin så du, som kunde, kan have fuld tillid til systemet, når du køber dine easyJet-rejser på internettet:
1. Alle følsomme oplysninger, så som personlige oplysninger og kreditkortoplysninger, behandles fortroligt ved hjælp af kryptering (vi bruger en standard SSL 128-bit-kryptering). Det betyder, at der kun kan udveksles informationer mellem dig og easyJet, og at ingen uvedkommende kan få adgang til dine data. Din browser viser normalt et hængelåssymbol, når en hjemmeside er omfattet af dette sikkerhedssystem.
2. Alle vigtige oplysninger vedrørende kreditkort, navn og adresse, opbevares på en sikker computer. Vi opbevarer ikke direkte, personlige oplysninger om kunden eller kreditkortet på vores webservere, når transaktionen er gennemført.
3. Vi beder om kortets sikkerhedskode ved betalingen for at give en ekstra beskyttelse. Ved de fleste kort (herunder Visa og Mastercard) er koden de sidste tre cifre, der er trykt på underskriftsfeltet bag på kortet. Ved American Express er koden de fire cifre, som er trykt foran på kortet oven over kortets hovednummer.